Velkommen til Løkken
- oplev naturen ved Vesterhavet

I Løkken finder du en af landet bedste badestrande. Det kridthvide strandsand og det skønne Vesterhav har altid tiltrukket turister fra nær og fjern.
Her får du altid masser af frisk luft og folk fra storbyerne beretter ofte om en "naturlig træthed" som melder sig, når der er blevet spadseret i det friske luft.
Aktiviteter for hele familien
Løkken byder da også på masser af aktiviteter for de besøgende. F.eks. kan det anbefales at køre, cykle eller gå en lang tur langs kysten og se hvordan naturen hersker.
På menuen i Løkken
Hvad spiser man i Løkken?
Når du besøger Vestkysten, er det helt oplagt at smage på nogle af specialiteterne i området. Mange af dem involverer selvfølgelig frisk fisk fra havet omkring os.
Undertegnedes top 5 på menukortet
1: Krabbeklør (og skjold!!!)
Krabbekløerne stammer fra taskekrabben som fanges lige udenfor kysten på stenrev. Ved Nørre Lyngby, hvor der er stenbund, kan krabberne fanges helt inde ved kysten, dog i lidt mindre versioner, end de fiskerne bringer ind. Krabberne fanges i tejner og krabbegarn (vist nok kasserede rødspættegarn). Som regel kasserer fiskerne skjoldene, men det er en stor skam, da de indeholder masser af lækkerier - dog ikke samme hvide kød, som vi kender det fra kløerne. Sørg for at spørge fiskerne efter krabbeskjolde.
Krabbekløerne kan købes i fiskernes hus på stranden og koster ca. kr. 65-75 pr. kilo - en utrolig billig pris for så lækkert skaldyr.






